Formations springs udvalget (FSU):
FSUs opgave spænder mellem elite- og breddearbejde. Dette er de to hjørnesten i FS arbejdet i Danmark. Disse to arbejdsområder er nært sammenknyttet, og kan ikke adskilles. De er i høj grad afhængige af hinanden.
FSU vil arbejde for udviklingen for FS i Danmark og skal på den måde sikre, at elite og bredde inden for sporten arbejder i takt mod et fælles mål.
FSU har formuleret følgende formålssætninger, som skal danne grundlag for alt arbejde inden for FSU:
- FSU vil øge antallet af formationsspringere i Danmark
- FSU vil dygtiggøre de formationsspringere i såvel elite som bredde
- FSU skaber forbindelse mellem elite og bredde i dansk formationsspring
- FSU sætter fokus på sikkerheden inden for dansk formationsspring
Det skal til enhver tid tilsikres, at FSUs arrangementer, arbejder hen imod disse målsætninger.
FSU – formations springs udvalget - består af 4 medlemmer.
FSU varetager aktiviteter relateret til FS spring og er ansvarlige for midlerne fra DFU der tildeles FSU. Aktiviteter kan f.eks. skill camps, rulle og tunnel træning, DFU cup (en konkurrence hvor alle med FS spring kan tilmelde sig og få en sjov og udviklende weekend med indblik i konkurrence delen af FS), elite korrespondance med bruttoprojektet, medlem af sportsudvalget (elite arbejde) under DFU m.m. Der kan findes yderligere information om dette i menuen på siden her.