Wingsuit WC 2017 - vel overstået

Det andet WC i Wingsuit er netop overstået og blev i år afholdt i Overton, Nevada i USA.

38 wingsuitere deltog i performance flyvningskonkurrencen, hvor DFU stillede med 3 mand - Dennis Werenskiold, Frits Jensen og Ulf Munkedal.

Konkurrencen er delt mellem følgende kategorier "Speed", "Distance" og "Time", hvor der er 3 runder i hver af kategorierne.
Bedste resultat i hver runde får 100% med faldende %-sats for de efterfølgende resultater, disse resultater lægges samme og divideres med antal runder i hver katagori. Hver kategori lægges så sammen og der findes en samlet vinder.

Chris Geiler, USA genvandt WC titlen og blev en ganske suveræn vinder i performance disciplinen, men alle de 3 danske wingsuitere endte i den bedste halvdel. 

Ulf Munkedal, 12. plads - total 262,1%
Dennis Werenskiold, 16. plads - total 255,8%
Frits Jensen, 17. plads - total 255,4% (nr. 6 i Speed)

Generelt blev konkurrencen domineret af de amerikanske wingsuitere, som besatte 8 ud af de første 18 pladser, herunder 1, 2, 3 og 4. pladserne.

Tillykke med de fine resultater