Her kan du finde information om, hvor og hvordan I kan søge midler til udvikling i klubben i form af aktiviteter, opgradering af faciliteter, nyt grej eller nye træningstiltag.

DIF og DGI's Foreningspulje
Som klub kan I søge DIF og DGI's Foreningspulje om økonomisk støtte til hverdagens fællesskaber og udvikling i klubben. Læs mere her om, hvordan I kan søge Foreningspuljen.

Hvornår skal I søge?
Den store pulje fra 25.0001 kr og op til 300.000 kr kan søges hele året. Deadlines i den store pulje er 31/03, 31/07 og 31/10.
Den lille Foreningspulje for ansøgninger op til 25.000 kr. kan søges fra d. 1.9. 2025.

Hvad kan I søge til?

Rekruttering og fastholdelse: Tiltag, der får flere medlemmer og frivillige til at deltage i foreningen.

Nye aktiviteter: Opstart af nye sportsgrene, træningstilbud eller sociale arrangementer.

Udstyr og faciliteter: Indkøb af materialer eller mindre forbedringer af faciliteter.

Uddannelse og udvikling: Kurser til trænere og ledere eller workshops, der styrker foreningens kompetencer.

Inklusion: Projekter, der fremmer diversitet og inkluderer udsatte grupper.



DFU Aktivitetspuljen og Fællesskabspuljen
DFU har i 2023 introduceret en ny økonomisk struktur, herunder to nye støttepuljer, som gerne skulle understøtte fastholdelse og disciplinudvikling.
Midlerne fordeles fremover via to puljer - aktivitetspuljen og fællesskabspuljen, samt en årlig udbetalingsstøtte til klubber på baggrund af uddannelsen af nye c-certifikatspringere inden for de seneste kalenderår.

Derudover så vil vi forsøge at samle og skabe overblik over andre muligheder for at søge fonde og puljer - men tag endelig fat i Tobias T. Jacobsen (ttj@dfu.dk), hvis du/I har brug for hjælp eller have inspiration til en ansøgning.

Støttestrukturen vil løbende blive tilrettet med små justeringer i forhold til retningslinjer og procedurer. 
 

Hvem kan søge?

  • Alle medlemmer og klubber under DFU 
  • Alle som ønsker at afvikle en aktivitet til fordel for medlemmer og klubber under DFU 
     

Vejledning i Fondsansøgninger


    Kolding Faldskærmsklubs initiativ "Onsdags Free Flying", der skubbede flere i gang med at træne Free Fly, modtog støtte af DFU's puljer. 

    Retningslinjer

    Ansøgningsskema

    Vejledning