Tung erfaring og høj fart ved CP DM 2025
Vil du se nogle af mest de erfarne springere i aktion og lette faldskærme i høj fart, så lægger Herning i øjeblikket himmel, pond og landingsplads til DM i Canopy Piloting, som Dropzone Denmark afholder i år sammen med konkurrencen Sun Path Open.
Onsdag d. 16. juli var sidste træningsdag på pladsen, inden CP DM og Sun Path Open 2025 startede torsdag morgen med deltagelse af springere fra mange lande. I CP DM 2025 deltager 16 springere fra klubber over hele landet og konkurrencen i DM-runderne slutter lørdag. Hele Sun Path Open slutter først søndag d. 20. juli. Det bliver spændende at følge, hvem der flyver sig ind i på podiepladserne.
Sidste år blev mesterskabet afholdt i Nordjysk Faldskærmsklub og for første gang også som et nordisk mesterskab. I år er springerene altså rykket sydpå til Herning.
Forsvarende Danmarksmester i canopy piloting er Jonas Landeværn Kristensen (Aversi Faldskærmsklub), og vi må se hvordan Magnus Kaiser og Anders Nedergaard Hansen, der sidste år blev henholdsvis 2'er og 3'er, placerer sig i år. Om de eller andre af vores dygtige skærmflyvere kan udfordre Jonas.
Ligeledes i CP Freestyle, hvor Magnus Kaiser er forsvarende Danmarksmester
Deltagere fra danske klubber - for alle rækker:
Anders Nedergaard Hansen (HFK)
Magnus Kaiser (WJ)
Jonas Kristensen (Aversi)
Tea Terkelsen (ØFK)
Troels Jessen (NJFK)
Mikkel Vester Pedersen (HFK)
Oliver Headley (NFJK)
Christian Bruhn Gufler (FDK)
Peter Halgadal (NJFK)
Søren Due-Hansen (NJFK)
Bjarne Wahl Hansen (Aversi)
Lasse Kildahl Knudsen (NJFK)
Adam Hammer Jørgensen (NJFK)
Peter Ingstrup Olesen (WJ)
Mathias Christensen (VAF)
Daniel Knudsen (NJFK)
Nedenfor kan du se fotos fra træningen. Følg også med på instagram og Facebook for at se flere fotos og videoer både hos DFU og Dropzone Denmark
Mikkel Vester Pedersen (HFK) og Tea Terkelsen (ØFK).
Fotos: Dropzone Denmark