Lovende talenter og erfarne vindere i DM i Freestyle 2025

Link Freestyle vinder Danmarksmesterskabet i Freestyle, der blev afholdt af FDK i Maribo i slutningen af juli. For holdet med Timmi Thomsen fra Varde Faldskærmsklub som performer og Emil Landeværn Kristensen fra Aversi Faldskærms Club som videomand er det den fjerde guldmedalje ved et DM.

I de senere år har de dygtige springere på Link Freestyle-holdet trænet som landshold i freefly/freestyle, men valgte i år at tage en pause. 

På andenpladsen kom Airborne Amateurs fra Herning Faldskærmsklub.

 

Freestyle A-rækken: Danmarksmestre 2025: Link Freestyle. 2. Airbourne Amateurs


Link Freestyle med Emil Landeværn Kristensen og Timmi Thomsen


Unge lovende talenter 

I alt stillede fem freestyle-hold op til DM i år, hvor freefly-rækken desværre ikke blev til noget, da der ikke var nok deltagere. To af springerne deltog for første gang i Freestyle B-rækken: Oskar Stark og Mikkel Faaborg, der begge er fra faldskærmsklubben FDK, stillede op med god hjælp fra Link Freestyle-holdet, hvor Timmi og Emil gik ind som videomand for hver sin springer og gav dem en god start på deltagelse i større konkurrencer.

Synergien mellem lovende talenter og erfarne atleter virkede og kan måske være vejen frem til større deltagelse i Freestyle. Det resulterede i hvert fald i gode oplevelser og resultater for begge nye performere.



RUNE og AFF LEVEL 9


DeSendit med Theis Poulsen og Veronika Stark


For at stille op i B-rækken i Freestyle ved DM, skal du være tjekket ud til Head up. Se mere under beskrivelsen af Freefly/Freestyle disciplinen.



Emil Landeværn Kristensen har kun stor ros til sin performer:

"Mikkel nailed it! Ca. 140 spring da vi starter konkurrencen, og 0 træningsspring forud. Virkelig stærkt."

 

 

Og Timmi Thomsen følger op om Oskar Stark:

"Oskar er en kæmpe stjerne og champ - og det har været sindssygt sjovt at følge en massiv udvikling på kun 7 spring! Jeg er (ligesom Emil) pisse stolt!"



DM Frtifald resultater i Freestyle:

AE Freestyle række A:

1.      Link Freestyle, Timmi Thomsen som performer og Emil Landeværn Kristensen 44,1

2.      Airborne Amateurs, 26,8
 

AE Freestyle række B:

1.      AFF LEVEL 9, Oskar Stark som performer og Emil Landeværn Kristensen, 38,9

2.      RUNE, Mikkel Faaborg som performer og Timmi Thomsen 37,8

3.      DeSendit, Veronika Stark som performer og Theis Poulsen, 33,6

 

 

Fotos: Michael Riber