Invitation til præcisionstræningslejre for alle niveauer - forår 2026

Overvejer du at træne præcision? Så har du muligheden for at komme i gang her i foråret, hvor DFU præcision afholder tre træningslejre for alle niveauer af præcisionsspringere i løbet af marts og april måned, så man kan tænke dem ind i en deltagelse i DM i Præcision 2026 i juni. 


Alle træningslejre foregår hos Nordjysk Faldskærmsklub i Års, hvor der vil være mulighed for overnatning. Landstræner Domen Vodisek og præcisionslandsholdet vil være til stede som instruktører.

 

Datoer for træningerne er:

21.-22. marts

2.-5. april

18.-19. april

 

Træningen er for alle niveauer af præcisionsspringere - også for dig, som gerne vil prøve disciplinen. Og du har mulighed for at deltage som elev. Da det eneste krav er, at du skal være fri af hopmester. 

Er du længere i din springudvikling og er klar til at tage opvisningscertifikat, vil der også være muligheden for at tilegne sig dette i forbindelse med træningen.

Der vil være mulighed for at låne præcisions grej på pladsen.

 

Tilmelding skal ske senest den 1. marts 2026 til SU repræsentant for præcision: Michael Burmester på tlf.: 2624 2787.