Sådan kan I starte Canopy Piloting-aktivitet i klubben

Sidste år blev der gennemført en undersøgelse af, hvorfor der ikke var flere deltagere i C‑rækken i CP ved DM. Den overordnede konklusion er, at kendskabet til konkurrencereglerne er for begrænset hos både den enkelte springer og i klubberne. Canopy Piloting SU repræsentanterne har derfor udarbejdet et oplægsmateriale, som ligger tilgængeligt og kan downloades som PDF. I kan med fordel printe materialet og have det liggende i klubben eller hænge det op.

Et forslag er at gøre det til en weekendaktivitet, hvor klubben forbereder en bane, så der er særligt fokus på regler og gennemgang. Det gør det både sjovere og giver flere mulighed for at prøve banerne — forhåbentlig med lyst til at stille op i C‑rækken.

Vi håber på stor opbakning til C‑rækken ved DM i år!

Er I klar på en udfordring - kan vi samle minimum 12 deltagere til C-rækken i år? 

Her kan I downloade materialet med Canopy Piloting C-række baneforklaringer og regler.

Har I spørgsmål om Canopy Piloting, kan I kontakte SU-repræsentant Mattias Christensen på cp@dfu.dk