Husker I at få søgt DFU’s puljer?
Du har måske set, at flere aktiviteter i faldskærmsklubberne er støttet af DFU’s puljer. For det er nemlig sådan, at DFU’s puljer kan søges af alle klubber og alle DFU medlemmer til aktiviteter i klubben.
Om I er en stor eller en lille klub, så er DFU’s puljer til for at skabe muligheder og udviklingsveje for springerne og disciplinudvikling, så du kan dygtiggøre dig yderligere og hjælpe dig videre, hvis du eventuelt har mål for at blive sportsspringer.
Puljerne kan også søges til aktiviteter til at styrke fællesskabet.
Vigtigt er dog, at når der søges til en aktivitet, er det et krav, at aktiviteten skal være åben for tilmelding fra alle DFU-medlemmer.
En god idé er derfor allerede nu at planlægge for sæsonen her i 2026. MEN bliver vejret bragende godt og opstår der en hurtig idé, så har I også mulighed for at være hurtige på tasterne og søge – og få et hurtigt svar!
DFU’s puljer har indtil videre i 2026 blandt andet støttet:
- Skærmflyvningskurser
- Udtjek
- Tandemvideokursus
- Tunnelture
- Fælles ture og inhop
- Pakkekurser
- Træning mod CP DM i C-rækken
- Speed præc konkurrence
- Mentorordning
- Freefall Cuppen
- Elevkursus
- Pop-up udtjek
Du kan læse mere om DFU's støttepuljer her på hjemmesiden under klubber.
Foto: FDK og FKB arrangerede fællestur til Bornholm i april 2026. Foto: Kristian Sommer
