CF vinder mere frem i DK

Der er blevet bygget anderledes formationer over OFC i uge 29, hvor MixBoogie 2022 er blevet afholdt i Odense Faldskærmscenter.

Ganske vist har der i weeekenden været FS-formationer på himlen, men andre formationer blev hængende på himlen i op til 10 minutter, inden nogle af springerne fortsatte i 2 & 3-mands-formationer, hvoraf nogle blev fløjet helt ned til 50 meters højde, før der blev brudt.

Der er tale om et DFU-støttet internationalt Canopy Formation(CF)/skærmformationsstævne med deltagere fra 9 lande, nemlig USA, Estland, Sverige, Australien, Tyskland, Norge, Holland, Danmark & Finland. Dygtige coaches som Pasi Pirttikoski & Herman Slot har under camp’en understøttet udviklingen af både basis- & advanced skills.

Deltagerne er på vidt forskellige niveauer med alt fra 35 CF-spring til 5.300. Alligevel har der kunnet bygges formationer i fællesskab og læringen har været stor, her også for de danske springere.

En nyhed er, at camp’en er med til at styrke de kommende CF-udtjekkeres skills.

Men en anden stor nyhed er, at det i 2023 bliver muligt at slå en gammel dansk rekord på en 8-mands-formation & Carsten Cooper-Jensen har sagt ja til organisere denne i 2023.

I 2022 vil der over danske pladser kunne ses alt fra diamand-formationer til 2-mands-downplanes & små skærmformationer med Dannebrog til opvisninger.

CF har igennem en årrække oplevet større og større interesse fra danske springere, og der har været afholdt flere udtjekscamps og aktiviteter, hvor dygtige coaches har givet viden videre til danske springere.