DIF Unglederuddannelse
Foreningslivet har brug for unge stemmer, og derfor tilbyder DIF Unglederuddannelse, der er et ambitiøst og praksisnært udviklingsforløb for unge mellem 16 og 22 år, som vil engagere sig i foreningslivet og tage ansvar. Her bliver du en del af et stærkt fællesskab med andre unge fra hele landet og arbejder med ledelse, demokrati og samarbejde – altid med udgangspunkt i virkeligheden i din egen klub. Vil du lære at tage ordet, sætte retning og være med dér, hvor beslutningerne træffes?
Klubber kan også prikke nogle af deres unge medlemmer og opfordre dem til at tage uddannelsen.
Uddannelsen kombinerer:
- fysisk samvær og undervisning
- lokal støtte og mentoring
- konkrete opgaver, som du arbejder med hjemme i din klub
Du kan læse mere om DIF Unglederuddannelse her og find datoer for kommende weekendkurser.
Praktisk info:
Pris: 1.000 kr. pr. deltager
Prisen dækker overnatning og forplejning på begge kursusweekender.
