HLF Cup: Sommerfest med spring og skægge konkurrencer
HLF Cup er efterhånden en tradition i Holstebro Lindtorp Faldskærmsklub, hvor sommerfesten kombinerer spring, sjove konkurrencer, middag, spabad og hygge. HLF havde inviteret til, at alle DFU-springere kunne deltage, men da august har været fuld af aktiviteter i mange klubberne, var flest af springere fra værtsklubben, men også nogle stykker fra VAF og Westjump deltog.
Sommerfesten er med til at styrke fællesskabet i klubben, da alle kan være med uanset om man har få eller flere tusind faldskærmsspring. Her lærer man hinanden at kende på en anden måde gennem et mix af springaktiviteter og små konkurrencer.
Jan Agger, der er instruktør 1'er fra VAF, fortæller:
- Der blev gennemført 18 lift og 72 spring. Og efter spring var der konkurrencer med sjov og spas. Alle deltagere havde billige springpriser og dem, som ikke sprang, blev belønnet med gaver som tak for hjælpen. Det var en velplanlagt og gennemført hyggelig sommerfest. Alle fik flotte medaljer, der var spabad og blev konkurreret i bl.a. kartoffelkanon og båltænding.
- Til næste år planlægger vi at afholde HLF Cup på et andet tidspunkt, da mange andre klubber også laver spændende ting i august, så flere kan deltage, siger Jan Agger.
Hvem der var bedst til kartoffelkanon, vandmelonsskud og båltænding, må I høre om i klubben!
styrker fællesskabet i klubben at have en aktivitet som HLF Cup, hvor alle kan være med?
At man kan mødes og lære hinanden at kende på en anden måde gennem et mix af springaktiviteter og andre sjove små konkurrencer.
HLF Cup havde modtaget støttemidler fra DFU’s fællespulje.
SE BILLEDER FRA HLF CUP 2025
Fotos: HLF Skydive