Mød vores nye SU-formand

Vi har fået en ny SU-formand i DFU's bestyrelse. Læs her Lærke Mogensens tanker om at tiltrædelsen:


"Jeg startede med mit første spring i 2013, hvor jeg både fik mit c certifikat og deltog i min første konkurrence. Efter at have vundet årets DFU cup, fik jeg smag for konkurrenceelementet og har siden deltaget i adskillige DFU opens, DM’er og UM konkurrencer både i FS og FF.
Min interesse har hovedsageligt være freefly-disciplinen, da det giver mig mulighederne for at kombinere faldskærm med mine kreative og æstetiske interesser. Jeg kommer fra en familie, hvor vi altid har deltaget i frivillige organisationer og foreningsarbejde, hvorfor det også faldt mig naturligt at melde mig som først AU-repræsentant i freefly og efterfølgende SU-repræsentant – og nu Sportsudvalgformand (SU) i DFU.

Trods min relativt begrænsede viden om elitesport, føler jeg mig stærkt motiveret og engageret i opgaven med at være ansvarligt for sport og eliteudviklingen inden for dansk faldskærmssport.
Som person er jeg struktureret, kvalitetsbevidst, ensretningsorienteret og optaget af gennemsigtighed og fairness, hvilket er de værdier og krav som jeg ønsker at aktivere i mit arbejde som SU formand.

Udover at arbejde målrettet med de strategiske mål som er godkendt af DIF, der omhandler at sikre den røde tråd – fra rookie til rockstar – i alle discipliner, er jeg optaget af, at der opstilles gennemsigtige og ensrettede krav til vores eliterepræsentanter, uanset hvilken disciplin man repræsenterer.
Dette skal blandt andet gøres igennem styrket sportsfaglig ledelse, fordelingsnøgleprincipper målt på aktivitet og bidrag til bredden, samt flere fordele og fleksible ressourcer tilførsel til eliten.
Derudover har jeg ambition om at styrke konkurrenceniveauet, ved at sikre øget dommerkapacitet og kvalifikationer, samt udvikle Skandinaviske samarbejder omkring mesterskaber.
Jeg glæder mig meget til at samarbejde med udvalgene, bestyrelsen og klubberne imod målet om, at styrke faldskærmsdanmarks kvalitet, kapacitet og kammeratskab."