Opfølgning på World Games 2022

Så er World Games 2022 slut, og det hele er forløbet rigtig fint, og har været en rigtig god oplevelse. Som nævnt tidligere, så havde Jonas Landeværn Kristensen, Christian "Webber" Jensen og Timmi T. Thomsen kvalificeret sig til Canopy Piloting (CP) konkurrencerne i Birmingham, Alabama.
Dog valgte Timmi efterfølgende at takke nej, da han hellere ville fokusere på Freestyle-projektet med Emil Landeværn Kristensen.

Konkurrencerne blev afholdt og sprunget på en nyopført pond på én af parkeringspladserne til Barber Motorsport Park, hvor der blandt andet køres Indie car.

Men da pladsen der var sparsom, så blev der sprunget efter modificerede regler, hvilket betød, at man i Speed skulle dragge vandet inden Gate 1, i Distance skulle man dragge 6 vandzoner à 10 m hver for ikke at få minuspoint. Mens reglerne i Zone Accurary ikke var lavet om. Derudover indgik Freestyle som en del af den totale score - så der var 12 runder i alt.

Samlet blev Christian nr. 14 og Jonas nr. 34.

Tak til Christina Zacho, som er tidligere international CP dommer, for tekst og billeder.