Skærmflyvning mentorprogram med Tea Terkelsen
Tea Terkelsen har åbnet et mentorforløb for dig, der er begyndt at sætte fart på landingerne. Er du i gang med at eksperimentere med lidt speed i dine landinger, og vil du gerne have struktur, sparring og personlig feedback på din progression? Så kan du nu tilmelde dig et 3-måneders mentorforløb, hvor den erfarne AFF-instruktør Tea Terkelsen hjælper dig videre på en tryg og målrettet måde. Tea har mere end 3.000 spring, er passioneret om skærmflyvning og har Marcos Darman som mentor. Som instruktør har Tea rejst verden rundt og undervist.
Mentorprogrammet indeholder:
- Du sender løbende videoer af dine landinger, som Tea debriefer
- Online gruppeopkald ca. hver anden uge med undervisning, diskussion og nye fokusområder
- Tea guider dig i at holde styr på din progression og dine mål, og giver retning og feedback undervejs
- Tea giver updates, når hun er på en springplads i DK – og du er altid velkommen til at komme og springe med. Tea filmer gerne og giver live feedback!
Pris: 850 kr for coaching resten af 2025-sæsonen
Forløbet foregår gennem The Canopy Flight School – men det er stadig i opstartsfasen, så du er med helt fra begyndelsen.
Send en besked til Tea Terkelsen, hvis du vil høre mere eller gerne vil med. Se mere i facebookbegivenheden her.
Der er begrænsede pladser – det er vigtigt for Tea at kunne følge jer tæt.
Læs her om Tea Terkelsens passion for at undervise som AFF-instruktør
Mentorforløbet er støttet af DFU's aktivitets pulje.