Tilmelding til instruktørelevkursus 2026

Vi er glade for at invitere dig til det kommende instruktørelevkursus arrangeret af Instruktørudvalget (IU) og Dansk Faldskærms Union. Dette kursus er starten på dit uddannelsesforløb som instruktørelev og er en enestående mulighed for at teste dine færdigheder som instruktørelev og styrke din viden inden for instruktørvirket. Kurset er forudsætning for at kunne påbegynde det praktiske virke som instruktørelev. 

Hvor

Sportium Sportel, 55, Lerpøtvej, 6800 Varde.

Hvornår

Opstart d. 6. marts 2026 kl. 17.00. Sluttidspunkt d. 8. marts kl. 17.00. 

Forvent undervisning/uddannelsesaktivitet til kl. 21 fredag og lørdag. 

Indkvartering og forplejning

Du får fuld forplejning og indkvartering under hele kurset. Bemærk venligst, at der er et begrænset antal værelser til rådighed. Fordelingen sker efter først-til-mølle-princippet, hvor vi starter med at placere deltagere i enkeltværelser. Når disse er fyldt, fordeles der videre til 2-, 3- og 4-mandsværelser samt eventuelle gruppeværelser. Vi anbefaler derfor hurtig tilmelding, hvis du har særlige ønsker til indkvartering.

Pris og betaling

Kursusgebyr er fastsat til 2000 kr. Beløbet overføres til reg/konto 3543 0004127390. Husk at angive navn på overførslen.

Tilmeldingen er først gyldig, når betaling er modtaget, og betalingen skal være os i hænde inden tilmeldingsfristen. Ved tilmelding efter fristen pålægges et ekstra gebyr på 500 kroner. Bemærk, at tilmeldingen er bindende, og hvis du ikke framelder dig inden fristen, opkræves deltagergebyret, da unionen fortsat afholder udgiften.

Tilmeldingsfrist

Tilmeld dig senest søndag d. 1. februar 2026 kl. 23.59. 

Tilmelding 

Udfyld ansøgningsskeamet: https://forms.gle/Gyoe22P96h265rV68

Send dernæst dokumentation for opfyldelse af gældende krav jf. Faldskærmsbestemmelserne UB 51 stk. 7. til ttj@dfu.dk. Husk, at få opdateret dine oplysninger og certifikater i Klubadmin inden tilmelding.

Hvis du ikke opfylder ét af kravene nu, men forventer at have det på plads inden kurset, kan du godt tilmelde dig alligevel. Ved dispensationssager bedes du henvende dig til instruktørudvalget på IU@dfu.dk snarest muligt og senest 2 uger før tilmeldingsfrist. 

Krav

Mindst 18 år gammel og ikke under værgemål (kontrol i Klubadmin).

Mindst 2 år i sporten efter erhvervelse af C-certifikat (kontrol i Klubadmin).

250 spring, heraf 100 indenfor de sidste 2 år (kopi af logbogens seneste spring samt siden 100 spring tidligere).

DFU-materielkursus (kontrol i Klubadmin eller fremsendelse af kursusbevis. Hvis der ikke er udstedt bevis for deltagelse, skal du selv kontakte kursusudbyder og få den nødvendige dokumentation). 

Gyldigt, højst 2 år gammelt, bevis for grundkursus i førstehjælp (Kurset skal leve op til minimumskrav jf. PA UB 51.a og fremgå af Klubadmin). Kontakt René fra IU ved tvivl. 

Anbefaling af to instruktør-I, hvoraf den ene påtager sig at forestå den praktiske del af uddannelsen frem til eksamen (ansøgningsskemaet). 

Indstilling fra klubben (ansøgningsskemaet). 

Bekræftelse

DFU bekræfter modtagelsen af din tilmelding inden for 5 arbejdsdage. Modtager du ikke bekræftelsen inden for dén tid, skal du selv følge op, da din e-mail kan være fanget af spamfilter, fejl o. lign. Detaljeret program og deltagerliste tilgår alle tilmeldte senest to uger før kursusstart.  

Forberedelse

Det endelige læsepensum bliver sendt til alle tilmeldte senest 3 uger før kursusstart. Du kan med fordel allerede nu gøre dig nogle tanker om hvorfor du gerne vil være instruktør, læse i elevhåndbogen og skærmflyvningsmanualen, sætte dig grundigt ind i elevuddannelsen (automat-/manuel og AFF) samt dykke ned i GB og UB i faldskærmsbestemmelserne (FB). 

Praktisk 

Alle tilmeldte skal medbringe et komplet elevsæt fra egen klub (elevrig, dragt, hjelm, goggles, højdemåler, radio). Endvidere medbringes egen computer, notesblok og skriveredskaber. 

Evt. spørgsmål sendes til Tobias: ttj@dfu.dk eller tlf.:25754575